 |
|
|||||||
|
F
|
||||||||
Ungareren Sandor Ferenczi (1873-1933) har haft en rimelig kompliceret karriere. Dette skyldes f�rst og fremmest, at han var ganske flittig til at forvilde sig ind i ukendt psykoanalytisk land. Han blev l�ge i Wien og blev neurolog, f�r han blev psykiater. Han bosatte sig i Budapest, hvor han m�dte Freud via en kollega i 1908. Ferenczi var som oftest den, som fik de mest komplicerede tilf�lde. Hans store f�lsomhed, hans kliniske intuition og hans �bne sind rustede ham godt til den sv�re rolle. Hans arbejde med den kundekreds, som ofte var borderline patienter eller psykotikere, og hans personlighed endte med at blive nedf�ldet i afgjort l�sev�rdige b�ger. I disse beskrives teknikker og kliniske problemer, som er p� gr�nsen til det, som kan analyseres. Hans fornyende sind og hans mod til at formulere endda vovede teorier f�rte ham til at udvikle, f�rst med Rank, siden med Groddeck, en teknik, som kaldes 'aktiv', og som gik ud p�, at man kunne vise varme over for enkelte patienter og endda fysisk vise f�lelser eller endda g� s� langt som til gensidigt at analysere hinanden. Alts� hvor psykoanalytikeren og klienten bytter roller. Ferenczis arbejde, som is�r er mange korte tekster, er i de senere �r blevet mere og mere popul�re, is�r fordi mange analytikere her kan finde spor til at finde l�sninger til de problemer, man har med dagens klienter, som viser sig til at v�re tungere end f�r i tiden. Hvis vi skal forenkle nogle af Ferenczis teorier, skal vi l�gge m�rke til et vigtigt punkt. For Ferenczi er barnet stort set uskyldigt og rent. Dette er i modstrid med de fleste psykoanalytiske opfattelser, som mener, at b�rn har lige s� mange gode som d�rlige f�lelser og tanker. Ferenczi var en af Freuds n�rmeste samarbejdspartnere, is�r efter Karl Abrahams d�d. Men han blev noget forkastet, is�r efter at han formulerede sine tanker om aktiv psykoanalyse, men f�rst og fremmest pga. hans tendens til konstant at bede Freud om at bekr�fte sit venskab over for ham. En attitude, som blev st�rkere, efterh�nden som de tos teorier blev mere og mere divergerende. © Cyril Malka - 2000 |
||||||||
