Det er ganske sv�rt at tale om Jacques Lacan, da der er her tale om en kompliceret person, som har v�ret skyld i en del f�lelsesm�ssige udladninger.

Han betragtes som geni af nogle, som kvaksalver af andre.

Men vi kan ikke komme udenom, at det er ham, som har domineret det franske psykoanalytiske landskab indtil for nyligt.

Jacques-Marie �mile Lacan kom fra en sm�borgerlig familie fra provinsen. Han �studerede til l�ge og derefter til psykiater.

Kendt for at v�re marginal, charmerende, provokerende, indtog Lacan liges�vel l�ren af Ga�ta Gatien de Cl�rambault, en fransk psykiater, som arbejdet af Alexander Kojev, og forberedte s�ledes nogle anderledes og originale principper, som altid bar pr�g af filosofi.

Jacques Lacan blev analyseret af Rudolf Loewenstein, ligesom Nacht og Lagache, med hvem han senere konfronteres.

Det var under konferencen i Marienbad, at Lacan gjorde sin entr� p� den internationale psykoanalytiske scene ved at pr�sentere sin tekst om spejl-stadiet.

P� den m�de startede Lacan med at teoretisere psykoanalysen, som s�ledes nu altid vil b�re hans spor.

Skrevet p� meget sn�rklet vis bar Lacans tanker altid pr�g af andre videnskaber.

Den inspiration, som han havde fundet hos Henri Wallon, gav plads til andre kildeformer. Som det vigtigste m� n�vnes Ferdinand de Saussures og Roman Jacobsons lingvistik.

Det var i 1964, efter en serie p� flere brud, at Lacan grundlagde �cole Freudienne de Paris, som placerede sig i udkanten af International Psycho-Analytic Association, og som dominerede det franske analytiske landskab med sin larm og sk�nderier.

Lacan var den store inspirationskilde til l'�cole, indtil denne blev opl�st i 1980.

Ofte angrebet pga. sin teatralske og �benmundede stil og dets sv�re tilg�ngelighed begyndte Lacans l�re at brede sig ud efter hans d�d i 1981 og at finde sin plads i den analytiske tankegang.

� Cyril Malka - 1999