OSS om freudiansk drømmetydning

Af Cyril Malka

Psykoanalytiker

Version 1.01 - 5. oktober 2003

Vil du blive orienteret når den side ændres? Tilmeld dig her

Historie
Arbejdet
Elaborationsarbejdet
Infantile dele af drømmen

Historie (Til toppen)

Siden tidernes begyndelse har drømmen fascineret mennesket. Man har brugt drømmen som rådgiver, som forudsigelse for vores fremtid. Man har givet drømmen nogle magiske kræfter. Nogle hærledere, som Julius Cæsar, ville aldrig være gået til et slag eller have planlagt et slag uden rådgivning fra sine drømmetydere.

Stadig i nogle lande, som aboriginerne i Australien, kan heksedoktoren i drømme se, hvor jagtbyttet befinder sig. Endnu den dag i dag, og her i Danmark, tror en del mennesker, at drømme kan forudsige fremtiden.

Drømme har altid været, og vil altid være, omhyldet af mystik. Med Freud, og den freudianske drømmetydning, vil drømme tabe en del af deres mystik og blive mindre uvirkelige.

Med Jung vil de genvinde noget af deres mysticisme (Se FAQ om jungiansk drømmetydning).

Arbejdet (Til toppen)

I denne FAQ vil vi gå skridt for skridt igennem drømmetydningen set med freudianske briller. Derfor skal vi i gang fra nulpunktet, fra start. Vi skal se på drømme med videnskabelige briller, som om vi ikke vidste, hvad en drøm var.

Vi skal gå igennem drømmearbejdet skridt for skridt.

Kilden (Til toppen)

I lang tid mente man (og mange mener stadig), at en drøm ikke er andet end resterne af dagens psykiske aktiviteter. Og i så fald er drømme noget ubrugeligt noget.

Men hvis dette er sandt, kunne man begynde med at spørge sig selv: Fint, det er resterne fra dagens aktiviteter... Men hvorfor sover det psykiske liv ikke om natten?

Sandsynligvis fordi der er noget, der går det imod.

Først kunne man begynde med at observere drømmene og se på de fællestræk disse har.

Som fællestræk kan vi sige, at disse, såfremt de er drømt af en seende person, foregår i billeder.

Men derudover er der egentligt ikke mange fællestræk drømmene imellem... Nærmere forskelle.

Der er en forskel i længden: Nogle drømme er utroligt lange og rige på detaljer og billeder, andre er ganske korte og er nærmest kun et fotografi. Den rolle, som følelserne spiller i drømmen, er også forskellig, nogle drømme er meget intense, lige så klare som var de virkelige, andre er svage og indeholder stort set ingen følelser.

Deres klarhed kan også være meget forskellige. Nogle drømme er så virkelige, at det ligefrem kan tage tid, før man vågner op. Man kan ikke længere skelne imellem drøm og virkelighed. Andre er utydelige og mere svingende. Nogle drømme er forståelige, flotte og levende, andre er stupide, absurde og fuldstændigt meningsløse.

Nogle drømme efterlader os kolde, andre fremkalder meget stærke følelser, også efter, at vi er vågnet op.

Langt de fleste drømme, som alligevel kan være så klare, når vi vågner op, falmer i løbet af dagen og er væk om aftenen. Men, pudsigt nok, holder barnedrømmene sig bedre. Vi kan nemmere huske drømme, vi har drømt som børn, for 30-40 år siden, end visse drømme vi ellers huskede fint i morges.

Nogle drømme (langt de fleste) forekommer kun en gang, andre jævnligt.

Altså kort sagt, der er flere forskelle imellem drømmene, end der er ligheder, og vi må indrømme, at hvis vi vil gå videnskabeligt til værks, komplicerer det sagen en hel del.

Måske kunne man se på nogle forsøg, som er blevet lavet i Freuds tid. Man tog en klient, som sov, og imens han sov, fik nogen ham til at lugte til noget parfume. Så drømte han, at han var i Kairo i en blomsterforretning, og der skete en hel masse spændende. Man nev ham lidt i nakken, og så drømte han, at han var ved sin barndoms læge og fik krave på. Man lod en vanddråbe falde på hans pande, og så drømte han, at han var i Italien og svedte meget og drak hvidvin.

Vi har her tre drømme som er fremkaldt af en og samme ting, nemlig af et vækkeur.

Første drøm: Drømmeren står på gaden i en landsby og ser en masse folk på vej til kirken i deres søndagstøj. Han tænker på at gå i kirke, men foretrækker at slappe af ved at gå rundt og se kirkegården. Imens han går tur på kirkegården, kan han se klokkeren, som kommer op i tårnet. Og så ser han klokkerne ringe, og ringe og ringe og bliver til vækkeuret, som vækker ham.

En anden drøm: Det er en flot vinterdag, og det er sne. Han sidder på en sten og venter. Han har jakke på. Han venter og venter. Der er nogle rener, som er spændt for og venter på startsignalet. Føreren kommer og rykker i tøjlerne, som er udstyret med små klokker, som ringer og ringer og ringer og bliver til vækkeuret.

Tredje drøm. Der er en køkkendame, som går mod spisesalen med 12 tallerkner stablet. Drømmeren ser på hende og siger: - Pas på, de ikke falder. Så svarer hun noget i retning af: - Det er jeg jo vant til. Han følger hende alligevel med øjnene, og hun bumper og falder. Tallerkenerne falder og klirrer og klirrer og bliver til vækkeuret, der ringer.

Altså kan vi udlede af det, at drømme skyldes forstyrrelser. De skyldes eksterne forstyrrelser, altså larm udefra, men også interne forstyrrelser, såsom tissedrømme, erotiske drømme.

For at undgå, at drømmeren skal forstyrres og dermed vågne, skaber drømmen en plausibel forklaring på forstyrrelsen. Altså de reproducerer ikke stimulus, men de transformerer dem og erstatter dem med en forklaring.

Dette er så det, der fremkalder drømmen. Men hvad med resten. De billeder, der bliver valgt. De kan se på en drømmetydning lavet af Freud. Drømmen er fra en af hans klienter.

Jeg går på Gartnergade og møder hr. X, med hvem jeg går nogle skridt. Jeg går og sætter mig i en restaurant. En dame og en mand sætter sig ved mit bord, og i første omgang er jeg lidt sur over det og vil derfor ikke kigge på dem. Men så kigger jeg på dem og ser, at de er meget elegant klædt.

Det viser sig, at klienten har været i Gartnergade aftenen før, og han har mødt x her. Resten er ikke fra den dag, men er sket et godt stykke tid før.

En anden drøm. Damen spørger sin mand: - Skal vi ikke få stemt klaveret. Det behøves ikke, siger manden, fordi læderet skal snart udskiftes.

Klienten havde næsten samme samtaler dagen før med sin mand. Blot er der tale om to forskellige samtaler.

Altså er der dagsrester i en drøm. Rester fra dagen før. Dog er det ikke ved alle drømme. Faktisk ved meget få af dem.

Der er tale om et psykisk fænomen, som vi ikke forstår, og derfor er vi nødt til at spørge drømmeren, ligesom ved en fejlhandling: Hvad er der sket.

Men forskellen er, at drømmeren ikke ved det. Eller rettere sagt, det gør han, han ved bare ikke, at han ved.

Metoden (Til toppen)

Vi skal ikke bede klienten om at fortælle for meget om hans drøm. Vi vil gerne finde oprindelsen, gå tilbage til de idéer og de interesser, den kommer fra. Vi bliver nødt til at spørge ham, hvordan han er kommet til den drøm og tage hans første forklaring som værende god nok, og det uden hensyn til, hvorvidt drømmeren ved, det han fortæller, eller det han tror han ved.

Nu fortæller drømmeren os, at han absolut ikke aner, hvad det er, drømmen handler om, og vi bliver ved med at sige ham imod. Der vil opstå en eller anden idé, uanset hvad den handler om snart eller siden.

Oftest vil der først og fremmest komme historiske elementer frem, altså dette eller hint skete i går. Eller dette minder mig om noget, der skete for nyligt, men det første, der kommer frem, er historiske elementer. Det, vi rent faktisk gør nu, er at gå over til den fri association.

Ligesom et ord fører til associationer, fører drømmebilleder til associationer. Det er næsten det samme, som når man glemmer et navn, man glemmer navnet, men der kommer erstatningsnavne i stedet, og med tiden kommer der flere og flere erstatningsnavne.

Drømmen erstatter også noget. Men der, hvor man kan være alene om at finde et navn i en fejlhandling, der skal man være to om det i en drømmetydning. Det vil sige, at der er noget glemt eller skjult og noget tydeligt. I stedet for det skjulte taler vi om det ubevidste. Drømmen er en substitut for noget, drømmeren ignorerer. Det er tre principper, vi skal hvile os på.

1) Hvad drømmen betyder er uinteressant. Altså den historie, den fortæller er uinteressant. Den repræsenterer ikke det ubevidste, dog er der begrænsninger til dette.

2) Vores arbejde nøjes med at vække de repræsentationer, som erstatter hvert element, uden at vide, om det er rigtigt, uden at vide, om det fjerner os fra drømmens element.

3) Vi venter til det skjulte, det ubeviste dukker frem.

Hvis man er alene om det, og gør det, så finder vi ud af, at vi godt nok får idéerne frem, men vi lader dem ikke komme frem alle sammen.

Vi vælger og vrager: Nej, den er for absurd, og nej, den er for skør, og på den måde bliver idéerne tabt. Derfor er der reglen om ikke at bryde kommunikationen. Man skal gøre det med en anden person. Sig det, der kommer igennem hovedet på en , og forkast ikke noget selv.

Det er på den måde, at vi kan begynde at se det begreb, som hedder modstand. Denne er uafhængig af drømmerens overbevisning og har aldrig noget på sig. De idéer, man vil fortrænge, er altid de vigtigste, og modstanden kan variere, kan være stor eller lille.

Lad os prøve det af på en lille drøm:

En dame drømte, da hun var barn, at Gud havde en spidspapirhat på.

Dette kan ikke tolkes uden patienten eller klientens hjælp. Da hun var lille, kiggede hun altid i sine søskendes tallerkener for at se, om de fik ligeså meget som hende, hvorfor hun blev truet med at få en papirhat på. Da gud er altseende, måtte han nødvendigvis have papirhat på..

Vi ser på en anden drøm.

En patient har en lang drøm. Deriblandt følgende element: Flere medlemmer af hans familie sidder ved et langt bord, som har en meget speciel form.

Han besøgte noget af sin familie, og det møbel findes der.

I løbet af analysen følger andre idéer. I den familie, han besøgte, er forholdet far-søn ikke specielt godt. Samme forhold findes imellem ham og hans egen far. Parallellerrne er samme bord i drømmen. Hos os sker tingene ligesom i den familie. Derfor dette valg af dette bord. I øvrigt hedder familien "Tischler" (Tisch på tysk= bord)

Nu skal vi introducere to vigtige begreber, det manifeste indhold i drømmen og det latente indhold i drømmen. Det manifeste indhold i drømmen er det, der drømmes, og det latente indhold er det, der indeholdes.

Det er tydeligt, at drømme er ændret i forhold til virkeligheden, og derfor skal vi et øjeblik se på drømme, som ikke er ændret så meget, nemlig børnenes drømme.

Infantile drømme (Til toppen)

Børnenes drømme er enkelte, de er klare, de er nemme at forklare. Men den måde at drømme på ændres allerede ved 5-8 års alderen. Dette skyldes, at overjeget dannes i den alder, som et resultat af Ødipus komplekset eller den falliske fase.

En lille pige på tre år har været sin første tur på ferie på havet. Hun græder og hyler, når hun skal af. Hun vil ikke ud. Morgenen efter fortæller hun: I nat har jeg sejlet i skib.

At deformere en drøm er ikke en naturlig del af drømmen. Drømmen er en direkte opfyldelse. Det er en reaktion på en psykisk pirring. En drøm er altså det, der beskytter søvnen.

Hvorfor, det ved vi ikke endnu. Men altså er en drøm en beskytter af søvnen, og det er derfor forkert at tro, at vi vil sove godt uden en drøm. Ønsket eller pirringen starter drømmen, at udfylde ønsket er drømmens indhold. Derfor bevares søvnen. Og "jeg er på havet" er drømmen.

Tanken, som er latent, bliver til noget, der leves: manifest. Hvor fejlhandlingen er et kompromis mellem ønsket og det, der sker, er drømmen ligeledes et kompromis, men imellem ønsket og søvnen.

Se blot på sproget. "Jeg ville aldrig have drømt om noget lignende" (et ønske", eller det er en ønskedrøm.

Altså, drømmen bevarer søvnen, og hvis vi kun havde børnedrømme, ville problemet jo have været løst, og det ville have været nemt at tolke drømme. Ligeledes hvis vi kun havde tydelige drømme som dem, der handler om sult, tørst, cigaretter, sex...

Andre drømme er direkte reaktioner, som utålmodige drømme op til en rejse, op til et foredrag eller også de drømme, hvor vækkeuret ringer, og man drømmer, at man står op, børster tænder osv. Altså:

Drømme er en måde at forhindre pirringer, de end så være interne, eksterne eller psykiske til at komme og forstyrre søvnen ved at skabe en hallucination til at tilfredsstille pirringen.

Nu er drømmen deformeret, og vi skal forstå det, der transformerer den.

Her er en drøm fra en 50 årig kvinde, som betegner den drøm som værende forfærdelig og stupid. Specielt for en, som - som hun siger - nat og dag ingen andre bekymringer har end for sit barn.

Hun kommer på det militære hospital N1 og siger til vagten, at hun gerne vil tale med overlægen. Han giver et navn, hun ikke kender. Hun vil gerne tilbyde sine TJENESTER til hospitalet på en således måde, at vagten forstår det som en kærlighedstjeneste. Han lader hende komme forbi.

I stedet for at komme til cheflægen, kommer hun til et stort mørkt værelse, hvor officererne står og sidder omkring et bord. Hun kommer med sit tilbud til majorlægen, som forstår hende, bare hun siger de første ord.

Her siger hun således: "Andre kvinder, unge kvinder i Wien, og jeg selv er parat til... til soldater og mænd uden at gøre forskel". Til disse ord, her gengivet med ... kan hun høre en mumlen. Men udtrykket lidt genert, lidt skælmskt, som hun kan se på officerens ansigt beviser, at alle tilstedeværende ved godt, hvad hun mener.

Hun fortsætter: "Jeg ved, at vores beslutning kan forekomme jer bizar, men vi tager den meget alvorligt. Man spørger jo heller ikke soldaten ude i marken, om han vil dø eller ej." Her er et minuts pinlig stilhed.

Majorlægen tager hende om taljen og siger." kære frue, hvis vi nu kom så langt. .æh.. ...(mumlen)"

Hun flytter sig fra hans arm, imens hun tænker, at den arm er vel en anden værd, og svarer: "Du godeste, jeg er en gammel dame og vil muligvis aldrig befinde mig i den situation. Dog skal der være en betingelse. Man skal tage hensyn til alderen. Det skal jo ikke være således, at en ældre dame og en ung dreng... mumlen. Dette vil jo være forfærdeligt."

Majorlægen svarer: "Jeg forstår dem udmærket." Nogle officerer, hvoraf en havde gjort kur til hende i hendes unge dage, griner.

Damen beder om at bliver ført til overlægen, som hun kender, så tingene kan blive klarlagt, men hun finder ud af, til sin forfærdelse, at hun ikke kender navnet på den læge.

Alligevel indikerer majorlægen hende en snæver spiralformet jerntrappe, som fører til de øverste etager, og siger at hun skal op til anden sal. Mens hun kommer op, kan hun høre en officer sige: " Det er en kolossal beslutning uanset kvindens alder. Al min respekt!"

Med den overbevisning om at udføre en pligt kommer hun op ad en uendelig trappe.

Samme drøm forekommer to gange med få forandringer, og kærlighedstjenesten kommer klart igennem hver gang.

Vi kan altså anvende en bestemt konklusion. Det, hun siger, som afbrydes, kan kun blive afsluttet på en måde. Hun er er parat til at stille sig til disposition til officerer og soldater. Præcis den idé bliver stoppet med mumlen.

Under anden verdenskrig i Tyskland eller andre lande den dag i dag, klipper man på samme måde.

Det, som kan være generende, eller forstyrrende, bliver klippet ud, således at der kun er et hvidt stykke. Når man læser det, kan man ikke lade være med at tænke på, at det er det klippede, der nok er det bedste.

Således er drømme ofre for en censur. En drømmecensur. Den spiller sin rolle i drømmenes deformation og forvandling.

En anden måde er at flytte centrum eller fokus for drømmen. Det vigtige bliver flyttet.

At glemme, ændre, sætte ting sammen, således arbejder censuren og forandrer drømmen, derfor er der en modstand, når man fortolker.

Censuren nøjes ikke med at forandre, men holder også fast på forandringen. Hvis man sammenligner den latente og manifeste drøm, vil nogle latente elementer blive fuldstændigt fjernet, andre mere eller mindre drastigt ændret, nogle er kommet forbi uden at blive ændret, andre er blevet endda forstærket. Dette er elaborationsarbejde, som vi ser til senere.

Disse ønsker er temmeligt egoistiske. Den ubevidste del af jeget underkaster sig sexualiteten, bryder med moralen, søger for tilfredsstillelse, libidoen søger efter objekter uden modstand og altså også forbudte objekter, fx damens drøm, som havde et klart, incestuøst indhold.

Det kan også være had-handlinger, hævn, dødsønsker i forhold til mennesker, man elsker mest i sit liv, det så end være forældre, brødre, søstre, er ikke enestående.

Når vi fortæller, hvilke ønsker vi fortolker ud af drømmen, risikerer drømmeren at stejle og forsvare sig med tilsyneladende gode grunde: "Mener du, at jeg ønsker min mands død? Absurd. Vi er de lykkeligste mennesker på jorden. Hans død ville være det værste, der kunne hænde mig.

Værst er, ikke benægten, men hævdelsen af det modsatte. Men det ene forhindrer ikke det andet, og har ægtefællen været til hindring for ens impulser, bliver han fjernet.

Her skulle man mene, at mennesket er ondt, men som Platon sagde: Den onde gør ting, som den gode nøjes med at drømme om. Derudover eksisterer ondskab ikke i psykologiens verden.

Når vi har tolket de historiske elementer, og når vi har tolket associationerne i drømmen, kan der være nogle enkelte elementer tilbage, som vi ikke kan tolke. Der er nogle elementer, som ikke siger drømmeren noget, og som i øvrigt kommer igen og igen i forskellige drømme hos forskellige mennesker. Altså kan vi tolke dem som symboler.

Symboler (Til toppen)

Der er ikke tale om en håndbog i symbolik, og disse kommer først til hjælp, hvis man ikke kan tolke elementet i drømmen anderledes. Hvis i løbet af analysen et element i drømmen, som vi havde tolket som et symbol, viser sig har til grund i noget andet, fortid, oplevelse med mere, så må den tolkning overskrive symbolet.

Det er en gammel og populær forståelse ved drømmen at tolke den ved symboler. Men symboler erstatter ikke associationer. Den udfylder, den hjælper. Essensen for symboler er sammenligning, men ikke en hvad som helst sammenligning. Et hold forhold kommer ikke som et symbol. Drømmen vælger kun enkelte elementer af de latente idéer, de symboliserede objekter er faktisk ganske få.

Menneskrop som helhed
Forældre
Børn
Brødre og søstre
Fødsel
Død
Nøgenhed
... og så lidt mere...

Huset er den typiske repræsentation af menneskekroppen. Er den glat, er det en mandlig krop, er det ujævnt med balkoner osv., er der tale om en kvindelig krop.

Forældre er ofte kejsere og kejserinder, konger, dronninger, andre vigtige personager.

Brødre og søstre er ofte smådyr og skravl.

Fødsel er ofte handling omkring vand.

Død er ofte symboliseret ved en afgang, en rejse, væk i tog.

Nøgenhed er ofte repræsenteret ved habitter, uniformer.

Vi er altså imellem to ting: Symboler og antydninger.

Det genitale liv er til gengæld rig på symboler.

For manden: Det hellige tal tre, stok, paraply, træer osv. eller ting, der kan komme ind i kroppen og såre, knive, dolke, sabler, eller skydevåben, geværer, pistoler osv. Dette giver en bestemt tydning til unge damers drøm, hvor de drømmer, at de bliver forfulgt af en mand med kniv eller gevær.

Eller også kan der være ting, hvoraf der kommer flydende ting ud, fx vandhaner, kilder osv. Eller ting, der kan blive større, som lamper, hævelse af penis bliver ofte fremstillet som noget, der eleveres, som at flyve, flyvemaskiner, balloner.

Kvinder kan også drømme, de flyver, men i nogle tilfælde kan kvinder også drømme, at de er en mand, eller også blot komme til den syvende himmel.

Forskellige dyr bliver brugt: Øgler og fisk. Ikke at forglemme slangen. Og andre gange blive penis erstattet med en hånd, en fod eller lignende.

For hvad kvinden angår, er der tale om noget som værelser, eller huller af alle former, miner, skakter, vaser, flasker, æsker, lommer, skabe samt døre, porte.

Som dyr som fx snegle, som er i et sneglehus.

Som elementer, træ eller papir. Eller også som bord eller bøger.

Bryster erstattes af æbler, pærer, frugter af forskellige arter. Kønsbehåring, i øvrigt begge køn, bliver fremstillet som skov eller busk. Kvindens genitalier bliver ofte fremstillet som landskab.

Mænds genitalier bliver fremstillet som komplicerede maskiner.

Forspil bliver symboliseret ved spil, som klaverspil, ofte.

Ting, der glider ned, symboliserer ofte onani.

Tænder, der trækkes ud, symboliserer ofte kastrationsangst.

At elske er ofte symboliseret ved rytmiske handlinger, som at danse, sidde på en hest, gå op ad trapper eller også alvorlige ulykker som at blive kørt over af en bil, og selvfølgelig bliver truet af et våben.

Er der kun tale om sexuelle symboler?

Både og... Der er tale om det, vi ikke vil kendes ved, som vi ikke kan tillade os.

Lad os se lidt tilbage i historien i myter og folkeeventyr.

Der var engang en konge og en dronning... Der var engang en far og en mor. Det er det, der er det centrale.

Små børn bliver ofte betragtet som orme.

Træ: Da portugeserne kom til øen Madeira, døbte de den Madeira, på grund af alle de træer, der var på den. Fra Madeira stammer materiale, mater, mor... på portugesisk.

Vand kommer vi ud fra, Moses kom ud fra vandet, vi bliver døbt i vandet.

Men alt det her, ved drømmeren jo ikke.

Drømmeren kan ikke latin eller kender sin bibelhistorie, men dette er ligegyldigt. De myter kommer også fra vores ubevidste.

Ligesom den lille jødedreng, som man spurgte:

- Hvem var Moses' mor. Hvorpå han svarede:
- Det var prinsessen.
- Nej, svarer man så. Hun var jo bare hende, som fandt ham i vandet.
- Ja, svarede drengen, det er det, hun siger.

Dette er måske løsningen på myten...

Døden er en rejse, ingen kommer tilbage fra. Det er den sidste rejse.

I det gamle testamente bliver kvinden sammenlignet med en svag vase eller krukke. Fx i Højsangen.

I de apokryfe tekster siger en mand: - Min kvinde er en åben dør. Hun havde tabt sin mødom.

Det danske fruentimmer, på tysk "frauenzimmer", (på tysk betyder zimmer=værelse.)

Den franske lilje består af tre dele.

En triskel, det keltiske tegn på styrke, består også af tre dele.

I nogle afrikanske stammer har man erstattet omskæringen med at hive en tand ud.

Fra den symbolske forestilling udvikler vi os et sprog.

Elaborationsarbejdet (Til toppen)

Hvis man kan finde ud af mekanismen i censuren og den symbolske repræsentation, kan man forstå de fleste drømme uden at kende hele den mekanisme, som er drømmenes forvanskning.

VI bruger altså to teknikker, som passer sammen:

At få drømmeren til at komme med erindringer
Efter eget kendskab, tag symbolernes betydning for det, som ikke kan tolkes anderledes.

Tager vi igen begreberne latent indhold af en drøm og manifest indhold af en drøm, kommer elaborationsarbejdet imellem.

Altså: Latent indhold + elaborationsarbejde = Manifest indhold.

Vores arbejde er det omvendte af elaborationens, nemlig: Interpretationen (tolkning). Og vi kunne stille det sådan op:

Manifest indhold - interpretation (tolkning) = Latent indhold.

Der er flere resultater af den elaboration. Det første er en kondensation.

Det vil sige, at den manifeste drøm er mindre end den latente. Aldrig er den manifeste drøm større end det latente.

Der er tre måder, kondensationen arbejder på:

1) Den tager enkelte latente elementer væk

2) Den er manifest for kun dele af helheder af den latente drøm

3) De latente elementer med fællestræk smelter sammen, altså en person med flere aspekter bliver til et: A, som ser ud som B, laver noget, der ligner C, og han hedder D.

Det vil sige, at der er en fællesflade, en fælles karakter et sted.

Kondensationen forvirrer forholdet drømmenes elementer imellem. Et manifest element kan være fra flere latente elementer, og ét latent element kan komme i flere manifeste elementer.

Derfor kan man ikke tage de manifeste elementer tur efter tur. De danner ikke en historie. Man tager først elementerne, når man har fået fortalt hele drømmen.

Det andet resultat er omflytning, og der kender vi to måder, dette sker på.

1) Latente elementer erstattes af noget, der er længere væk i betydning. Bliver til en hentydning.

2) Den psykiske vægt bliver flyttet til et mindre vigtigt element. Fokus flyttes og forekommer mere mærkværdigt.

Det kender vi i vores vågne liv, men de er mere forståelige, og de udtrykker ofte sjove tanker.

Fx fortælles den historie om en lille landsby, hvor smeden begik en forbrydelse.

Men landsbyen havde kun én smed og tre skræddere, som i øvrigt var jøder.

Derfor valgte man at hænge en skrædder, som man havde flere af, frem for smeden.

3) Det tredje resultat, som er mere interessant, er det, der transformerer idéer til billeder.

Ikke alle elementer har den forvandling, nogle gange er nogle elementer en viden eller en idé i drømmen.

Prøv at transformere et partiprogram til billeder. Der er både konkrete og abstrakte elementer, der skal udtrykkes i billeder. At besidde kunne udtrykkes med et billede af en, der sidder på noget. Således arbejder også elaborationsarbejdet.

Man skal ikke forvente for stor præcision. Ægteskabsbrud kan fx være et armbrud. Og forholdsord mangler: fordi, på grund af, osv. kan ikke blive til billeder. Det hele bliver reduceret til et brudt indhold.

En kompliceret latent idé kan knyttes til flere drømme i løbet af natten. Flere fælles elementer kondenseres i ét.

Et element kan repræsentere sig selv eller sin modsætning. Det er kun ud fra en generel mening, vi kan basere vores tolkning.

Man kan se det på oldægyptisk, hvor svag og stærk eller lys og mørk var det samme ord.

Ken betyder svagt eller stærkt, det er afhængigt af bevægelse og intonation, om det betyder det ene eller det andet.

I skrift er Ken efterfulgt af et tegn, som ikke udtales, fx en stående mand. I så fald betyder Ken stærk. Er den efterfulgt af en mand siddende på hug, betyder det svag. Sådan er det også med de latinske rødder.

Altus betyder højt eller dybt, altimeter måler højder, alto er den dybeste kvindestemme.

Sacer kan betyder hellig eller dæmonisk. Det franske sacré = hellig, eller Sacrebleu = forbandet.

Clamare betyder at råbe, men samme stamme har givet os det engelske calm = stille.

Ikke at forglemme det danske en stemme, stum.

Eller det engelske, without. With = med, Out = uden.

Man kan lege med forskellige sprog, og man vil altid finde at de samme ord kan føre til forskellige betydninger.

Sproget i drømme er anderledes. Ting sker i forkert orden, derfor kan man ikke tolke det fra den ene ende til den anden.

At man går ud af vandet eller ind i vandet kan betyde at blive født. At komme op ad en trappe eller ned ad en trappe, eller en stige, det betyder at elske.

Som en konklusion kan man sige, at vi har haft nogle billeder i vores hoved, som vi har ændret til ord. Ordene er først senere blevet knyttet til disse billeder. Elaborationen er altså en vej tilbage.

Derfor må man ikke forklare en del af den manifeste drøm med en anden del af den manifeste drøm, som om drømmen var en forståelig forklaring.

Der foregår en anden grads elaboration, som tager idéerne og sætter dem sammen i et drømmebillede. Derfor kan den ene ikke være den andens forklaring.

Vi skal ikke overdrive vigtigheden af elaborationsarbejdet. Dets job er at kondensere, at flytte, at lave en repræsentation og at sætte det hele op til en sekundær elaboration. Det er det, det gør, og ikke mere.

Bedømmelse, forståelse, forbavselse, konklusion er aldrig fra selve elaborationsarbejdet. Disse er dele af den latente idé, som er kommet igennem til den manifeste drøm. Lidt ændret, så det passer.

De processer, som styrer elaborationsarbejdet, er de samme, som dem, der producerer neurotiske symptomer. Kan man tolke logikken i patientens elaborationsarbejde, kan man også forstå patientens symptomdannelse.

Infantile dele af drømmen (Til toppen)

Nogle vigtige erindringer glemmer vi, nogle andre mindre vigtige ting husker vi fint. Allerede ved 2½ års alderen sker der en kondensation. En flytning sker allerede her.

Vores ønsker kommer fra vores Det. Hvis ønsket betragtes som o.k., kan dette efterkommes, hvis ikke, kan det ikke blive efterkommet.

En kvinde drømte, at hun ønskede sin 17-årige datter død. Hun var forfærdet. I løbet af analysen viste det sig, at hun var i et dårligt ægteskab, da hun blev gravid.

På et tidspunkt kom hun i krise og slog sig i sin gravide mave. Den dag i dag elsker hun det barn, men hun har engang haft disse følelser, og det er disse, der kommer op.

Hvorfor kan drømme være ubehagelige, være et mareridt, hvis de opfylder et ønske? Og hvordan bliver det ubehagelige mareridt til? Det kan ske, at mareridt bliver til, fordi elaborationsarbejdet kiksede, og der kom nogle elementer direkte fra det latente til det manifeste. I det latente var de ubehagelige følelser måske endda værre. Derudover vågner man gerne op i det sidste øjeblik som et sidste forsvar.

Det er en ønskeopfyldelse, ja, men for hvem? For det ubevidste, for Det'et. For det selvviske i en, og derfor censureres det.

Censuren, overjeget, fungerer ikke altid lige godt om natten, hvorfor den kan overrumples.