Vær opmærksom på, at der forefindes mange forskellige definitioner på neuroser-psykoser m.m. De nedenstående definitioner er de klassiske psykoanalytiske definitioner.

---

Psykologisk lidelse hvor symptomerne er det symbolske udtryk af en psykisk konflikt, som har sine rødder i patientens barndom, og som er et kompromis i mellem ønsket og forsvaret. Udtrykket "neurose" har ændret betydning i årenes løb. Dog kan man sige, at i klassisk psykoanalytisk forstand skelner man i mellem:

• Psykoneurose: Skyldes fortidens omstændigheder og kan kun forklares i.f.t. patientens personlighed og livshistorie. Der findes 3 slags psykoneuroser: Overføringshysteri, angsthysteri (fobi) og tvangsneurose.

• Aktuel neurose: Skyldes nutidige omstændigheder og kan forklares ift. patientens seksuelle vaner. (angstneurose, neurastheni)

• Traumatisk neurose: Skyldes en chok tilstand.

• Narcistisk neurose: Neurose i hvilken patienten umuligt kan udføre en transferens (overføring).

• Organisk neurose: Sjældent brugt udtryk for: psykosomatisk lidelse. De hyppigst forekommende er gerne: Astma bronchiale, mavesår, osv.

• (Barndommens) neurose: Efter den klassiske forståelse: har enhver neurose fra den voksne tilværelse været forudgået af en neurose i barndommen.

• Overføringsneurose: Er enten en neurose under hvilken patienten er i stand til at overføre, eller også en interesse, nær besættelsen ift psykoanalytikeren, og besættelsen udvikler sig under en analyse.

• Angstneurose: Enten en neurose i hvilken angst er det vigtigste symptom eller en aktuel neurose.

---

Psykose

Sindsygdom, som kan gøre den syge gal (i modsætning til en neurose hvor patienten er "sund i sjælen").

Psykiatrien skelner i mellem de organiske psykoser, som skyldes hjernesygdomme, og funktionelle psykoser i hvilke ingen organiske fejl kan påvises.

Spørgsmålet om de funktionelle psykoser skyldes ueksisterende hjernefejl eller om de skyldes organiske fejl, som vi ikke kan se, er stadig væk grund til stor uenighed psykiatere i mellem.

Inden for psykoanalyse anderkender man 3 former for funktionelle psykoser: Skizofreni, manio-depressivitet og paranoia (selv om nogle siger at paranoia er en art skizofreni).

Her er der også uenigheder psykoanalytikere i mellem. I følge den klassiske teori, kan psykoser ikke nås af psykoanalytiske veje, da de er narcistiske (der kan ikke etableres transferens).

Andre vil sige, at der opnås transferens, men, at den psykoseramt ser ikke på analytikeren som en objekt (og, for det meste, en god objekt), men som en del af sig selv, eller som en fjende (indentificeringstransferens samt forfølger). Dog er grænserne i mellem psykose og neurose blevet mere flydende disse sidste år.

© 1992 - Cyril Malka. Udgivet i IKON nr. 3 - 1992