![]() |
|||||||
|
Neuroser - Psykoser Af Cyril Malka Psykoanalytiker |
||||||
|
Vil du blive orienteret når den side ændres? Tilmeld dig her |
|||||||
|
Vær opmærksom på, at der forefindes mange forskellige definitioner på neuroser-psykoser m.m. De nedenstående definitioner er de klassiske psykoanalytiske definitioner. NeurosePsykologisk lidelse hvor symptomerne er det symbolske udtryk af en psykisk konflikt, som har sine rødder i patientens barndom, og som er et kompromis i mellem ønsket og forsvaret. Udtrykket "neurose" har ændret betydning i årenes løb. Dog kan man sige, at i klassisk psykoanalytisk forstand skelner man i mellem:
PsykoseSindsygdom, som kan gøre den syge gal (i modsætning til en neurose hvor patienten er "sund i sjælen"). Psykiatrien skelner i mellem de organiske psykoser, som skyldes hjernesygdomme, og funktionelle psykoser i hvilke ingen organiske fejl kan påvises. Spørgsmålet om de funktionelle psykoser skyldes ueksisterende hjernefejl eller om de skyldes organiske fejl, som vi ikke kan se, er stadig væk grund til stor uenighed psykiatere i mellem. Inden for psykoanalyse anderkender man 3 former for funktionelle psykoser: Skizofreni, manio-depressivitet og paranoia (selv om nogle siger at paranoia er en art skizofreni). Her er der også uenigheder psykoanalytikere i mellem. I følge den klassiske teori, kan psykoser ikke nås af psykoanalytiske veje, da de er narcistiske (der kan ikke etableres transferens). Andre vil sige, at der opnås transferens, men, at den psykoseramt ser ikke på analytikeren som en objekt (og, for det meste, en god objekt), men som en del af sig selv, eller som en fjende (indentificeringstransferens samt forfølger). Dog er grænserne i mellem psykose og neurose blevet mere flydende disse sidste år. © 1992 - Cyril Malka. Udgivet i IKON nr. 3 - 1992 |
|||||||